Orions BELT 2013-2016 COPENHAGEN

Orions belt is a 20 meter long mill of painted veneers on the green fence in copenhagen. Orions belt was on triangle, Then the work was placed near the central station, finally it was to meet cyclists on Sønder Boulevard, where the graffiti population slowly took over

OM ORIONS BÆLTE

Et grundvilkår for at skabe kunst til det offentlige rum er, at man forholder sig til en særlig kontekst – et sted og til den skala i byrummet, som værket bliver en del af.
Her i passagen på Østerbro er de væsentlige elementer: det store horisontale parkrum, plankeværkets udstrækning, skulpturens overdimensionerede kroppe – og byens mange skalaer og bevægelsesstrukturer.
Synsvinkler, menneskekroppes proportioner og bevægelser – tilfældigt til og fra og forbi – med andre gøremål end at se på kunst – er vilkår man dealer med, når man som her skaber kunst til et offentligt rum. Når man går ud af Fælledparkens åbne, grønne, landskabelige rum, mødes man af dette strategisk placerede, horisontale udstrakte maleri, som markerer overgangen fra parken til byen. 20 meter malede finerplader er sat op på det lange grønne plankeværk, der afgrænser byggepladsen til metrobyggeriets kommende station på Trianglen. 
ORIONS BÆLTE hedder værket, - et farverigt tableau, skabt til stedet af billedkunstner Ida F. Ferdinand.  
Plankeværket og Ida F. Ferdinands maleri er midlertidige elementer, der optager den offentlige passage, så længe metrobyggeriet står på.
Plankeværkets massive blokering af blikket og dets barrierevirkning for bevægelse på tværs over pladsen og videre ind i byen er nu for en tid forvandlet til et indbydende tableau. Et tableau som lokker til en pause – og til en nærmere betragtning.

Fra afstand opleves ORIONS BÆLTE som et overskueligt forløb. I bevægelsen ind – og særligt ud af parken, i gang, i løb eller på cykel kan man ikke undgå at opleve værket. Vertikale, ornamentale takkede søjler bryder det horisontale forløb og inddeler billedet i forskellige felter – som taktstreger i et partitur - en stramt komponeret orden, som tilfører værket rytme og overskuelighed. 
Tæt på opleves en verden af farverige figurer, der får blikket og tankerne til at bevæge sig frit omkring mellem hverdagsagtige genkendeligheder og universelle forbindelser. En verden af metamorfoser – forvandlingen af former – forstørrede organismer -  varierede udformninger – nogle endda med strittende, udadrettede spidser, som kontaktflader mod andre væsener og individer.

Om det er et billede på byens rastløse dynamik - mennesker i hastighed med hverdagens rytmer og arkitekturens strukturerende geometri - eller et billede af organiske formers bevægelser, fastholdt som mikroorganismer i et snapshot gennem et mikroskop - planeter i en galaxe eller det organiske liv mellem husenes geometrier - eller bare helt almindelige figurer, vi kender fra hverdagen: mærkaterne på fasters syltetøjskrukker – en sky, en stjerne, en juleguirlande, mønstre som på farverige tekstiler -  og mormors korssting her i mega-takkede, skilteagtige former, som minder os om dem, der egentlig plejer at være neonfarvede – og på tilbud.

Præcis hvad ornamentet referer til, er ikke det vigtigste her. Det vigtige er, at vi får øje på det og mærkes af det, hvad end vi kommer fra. Mønstre, ornamenter og farver blander sig med vores egen kendte verden og giver afsæt til nye former og nye farver – alt i forstørrelse og med forskudte relationer i forhold til kroppens skala. 

Ida F. Ferdinand ønsker ved brugen af det ornamentale maleri i det offentlige rum at skabe et værk, der gør det let at forholde sig til som beskuer. 
Værket er en glad gestus – med en selvfølgelig inspiration fra det, som vi alle kender og støder på, når vi bevæger os omkring . Et værk, der med sit umiddelbare afsæt i de hverdagsagtige referencer etablerer en venlig gestus, en åben invitation til alle på tværs af kulturer, traditioner, virke og hastigheder.
Midt på plankeværket  – i den midlertidige passage mellem parken og byen.

Landskabarkitekt MAA Marianne Levinsen